Mød Nicoline
Min kunsteriske erfaring og interesse er bredspektret og vidtrækkende, og jeg var ikke ret gammel før jeg proklamerede til alle og enhver at jeg - jeg skulle være kunstner!
Jeg har mine ungdomsår meget aktivt søgt dygtiggørelse indenfor både scenekunst, musik, litteratur og billedkunst,og har undervejs suget al den erfaring jeg kunne komme i nærheden af på diverse kurser og kultur- og talentskoler.
De sidste mange år har jeg medvirket i en lang række større og mindre teater- og musical produktioner. Sideløbende har jeg etableret mig som selvstændig illustrator, og i den forbindelse illustreret både egne og andres bøger.
Jeg tilbringer meget tid i mit lille atelier i Aarhus, hvor jeg skaber collager, linoliumstryk og akvarel-malerier
De seneste år har den mere skabende og producerende del af det kunsteriske også fyldt meget i mit liv - jeg har skrevet, instrueret og opsat egne forestillinger og i høj grad engageret mig i det Aarhusianske vækstlag som bestyrelsesmedlem i Kulturkapellet Aarhus, og i vores egen foreningen Teater Gennemtræk.
Jeg har mange års erfaring i arbejdet med børn, og har børne-unge målgruppen meget for øje - både i mit illustrative arbejde og som skuespiller; fx i Jesperhus Ferieparks underholdningsunivers, hvor jeg i i YouTubefilm, sangindspilninger, opgavebøger og shows skaber underholdning for børn i hele Danmark.
Historiefortællingen som håndværk er nerven i mit virke, og jeg brænder for stærk formidling, kulturelle fællesskaber, og for at give en stemme til alt det, der får hjertet til at banke.